Nytåret er omme, og man er tilbage – næsten da!
Omsider: Januareksamen er snart en saga blot, og man kan læne sig tilbage og nyde livet for en stund. Ikke flere bøger og ikke flere tætskrevne sider. Nu handler det om at vende tilbage til sin yndlingshobby: Strikning. Jeg gasser jer! Jeg mener naturligvis gaming, men januar byder jo også på andre elementer.
Hvilke elementer, spørger I? Januar er en måned, hvor vi alle håbefuldt kigger frem mod et solidt år inden for spilindustrien. Med Mass Effect 3, Diablo 3 og ikke mindst Grand Theft Auto V allerede i sigte går vi såmænd et pænt godt år i møde, men januar byder også på andre og langt mere uheldige overraskelser: Sygdomme! Ja tak, I kender udmærket til det. Min weekend bød på alkohol i afleveringen-af-opgavens-navn, men det hele endte blot med, at jeg kunne fejre min søndag med at blive syg. Og se Transformers: Prime hele dagen, så det var nu ikke helt galt! I forhold til Transformers kan vi da ikke alle blive enige om, at Peter Cullen er stemmen til Optimus Prime og ikke Garry Chalk? Mit svar er i al fald klart.
Nuvel, der har naturligvis også været nyheder, og de umiddelbart mest nævneværdige er, at retssagen mellem Bethesda Softworks og Interplay over rettighederne til et Fallout-MMO omsider er nået til vejs ende. Gæt hvem vandt: Bethesda! Interplay overgav rettighederne for den nette sum af $2 millioner, og Bethesda er nu den lykkelige ejer af, jamen, hele Fallout-universet. Spørgsmålet er, kunne I finde på at spille Fallout sat i en MMO-setting, eller er det et spil, som man i stedet spiller med og for sig selv? Jeg vil lade jer vurdere det.
En anden spændende nyhed kommer fra Razer, virksomheden mest kendt for sin gaming hardware, som endelig har løftet sløret for Project Fiona. Razer, “For gamers. By gamers“, har med Project Fiona kombineret tablet med PC og vil nu skabe unikke gamingoplevelser med disse. Umiddelbart vil en vittig pessimist sige, at det lader til, at Razor “blot” har klistret et par controllers på en tablet og kaldt det et mirakel, men måske der hviler en dybere sandhed underneden? Tjek traileren ud nedenfor og vurder for dig selv.
Det var såmænd en lille update fra min side, og nu er det tids til at trække mig tilbage fra spotlyset. Min hals prøver at rive mit indre itu, og mit tunge hoveds insisteren på at gøre tingene værre bliver ikke just mødt med kyshånd! Skulle I selv være i en situation, hvor I tænker, at det hele sejler rundt i både hoste og gener i hals og hoved, så bør I tjekke Wordfeud ud på enten Android eller Iphone: Det er ret så skægt! Enten det eller så bør I klart tjekke en fantastisk tv-serie ud, der hedder The IT Crowd. Januar kan være tung at danse med, men den kan stadig være underholdende. Jeg vil forsøge at have en rejse klar til i morgen, men på nuværende tidspunkt kan jeg desværre intet love :-(
Det var alt for denne gang! Vi skrives og læses ved!
| Print article | This entry was posted by Jacob Høegh on 11. januar 2012 at 12:03, and is filed under Bruger, Gaming, Updates, Video. Follow any responses to this post through RSS 2.0. Både kommentare og pings er på nuværende tidspunkt lukket. |
Kommentarer er lukket.









about 1 year ago
Jeg kan sige så meget, at den eneste type MMO, som jeg ville gide at kaste mig ud i kunne være et med Fallout-tema. Det er så langt, jeg umiddelbart kan komme på en endorsement.
about 1 year ago
Tjek også denne video med den nye gaming tablet der kører Skyrim på højeste setting.
http://www.g4tv.com/thefeed/blog/post/719853/razers-project-fiona-can-play-skyrim-on-ultra-high-settings/
Tror bare at jeg vil blive træt i armene på et tidspunkt, men jeg er også så svag.