Mens der stadig ventes på Final Fantasy XIII-2 udgivelsen i Europa og USA, så er spillet allerede ude i Japan, og de første DLC packs er også annonceret til spillet. Se det første DLC content til et Final Fantasy spil, plus en sammenligning af spillet på PS3 og Xbox 360.

 

FFXIII-2 Japansk DLC annonceret

For første gang i den lange Final Fantasy historie vil der være DLC tilgængelig til Final Fantasy XIII-2, som tidligere annonceret, men det har naturligvis været spørgsmålet, hvilket type DLC vi ville se til FFXIII-2, og nu har vi en lidt bedre idé om det, da de første japanske DLC pakker er annnonceret.

 

 

Den første DLC der udkommer på det japanske marked, udkommer allerede den 22. december, og er Omega Colosseum pakken. Pakken kommer til at indeholde en boss battle mod Omega (som ses foroven), og hvis man slår Omega vil man få mulighed for at bruge Omega som companion. Pakken står pt til at koste 240 microsoft points eller ¥300 (cirka 22 kr) på PS3, men pakken er gratis for de japanske spiller fra den 22. december til den 10. januar. Nu er det heldigvis ikke en dyr pakke, men personlig havde jeg hellere været foruden DLC, hvis vi taler om denne slags rimelig ligegyldige DLCs. Det er nok sikkert at Omega er stærk, og svær at slå, og muligvis også gør ens team rimelig overpowered, hvis man bruger den som companion. Monstret skuffer mig en smule, Omega har en længere historie i Final Fantasy serien, og plejer at se noget mere cool ud, end en mekanisk bille.

 

 

Den 10. januar udkommer den anden DLC pakke til Final Fantasy XIII-2, som indeholder de først ekstra sæt tøj til karakterene Noel og Sarah. Pakken har samme pris som første DLC, da den koster 240 microsoft points på 360 eller ¥300 (cirka 22 kr) på PS3, om dette er en samlet pris ved jeg ikke. Jeg vil mene, at vi igen snakker om en noget ligegyldig DLC her, som ikke tilføjer noget til spillet, den skader dog ikke, og kan derfor godt accepteres, men personligt køber jeg DLC for at få mere ud af mit spil.

 

 

Hvor datoen endnu ikke er endelig bekræftet, forventes det, at den tredje DLC i Japan udkommer i februar måned, hvor spillet også udkommer i Europa. Den tredje DLC pakke vil indeholde endnu et ekstra sæt tøj til Sarah, som er hvad man kunne kalde en pink bikini, samt en Lightning colosseum pakke. Hvis vi skal gætte lidt, kunne det tænkes at Final Fantasy XIII heltinden Lightning vil være mulig, at bruge som companion, efter man har tævet hende, mere end hun tævede Snow i løbet af Final Fantasy XIII. Så denne pakke bliver lidt en blanding af de to første pakker.

 

Hvis dette er alt vi ender med af DLC fra Final Fantasy XIII-2, så kan det virke en smule ligegyldigt, men modsat så skader det ingen, at de er der. Personlig vil jeg nu også mene, at et Final Fantasy spil burde indeholde alt det nødvendige på selve disken, men man burde måske kigge på nye missioner eller lignende, hvis man virkelig vil sælge på DLC. Men hvem ved, med Sarahs Dead or Alive lignende pinke bikini, kan det vel tænkes, at vi får et volleyball spil. Der er forhåbentlig mere på trapperne, det eneste andet vi ved på nuværende tidspunkt, er at der er et pre-order eksklusive våben til Noel, og et sæt Assassin Creed tøj i vente til Noel.

 

 

360 vs. PS3

Det er efterhånden blevet rimelig populært, at sammenligne spil på de forskellige formatter, og den japanske blog PS360 på livedoor, har lavet en sammenlignings video af de 360 og PS3 versionen af Final Fantasy XIII-2. Som jeg kan se det, er der ikke den store forskel, PS3 har en smule højere framerate, hvilket hvis er ganske normalt, når man sammenligner de to maskiner. Der var eftersigende noget større forskel på 360 og PS3 versionerne af Final Fantasy XIII. Se videoen forneden.

 

 

 

Final Fantasy XIII-2
Udgivelsesdato: Udvikler: Dansk Udgiver:
03/02/2012 Square-Enix PDD Ubisoft
Genre: Stil: Platforme:
RPG Dynamisk turbaseret kamp, JRPG Xbox 360, PS3
Spillere: Modes: Online del:
1 lokalt Kampagne Nej
Hjemmeside: Officiel Hjemmeside
Forhandlere: Slagmarks Amazon.co.uk webstore