”Die Groundwalker..” er lyden af en af de mest frygtede bosser i moderne spil, der hvæser af de stakkels mennesker, som blot kæmper for overlevelse. Det er også en af de replikker, som man kommer til at høre, når man i ‘RAAM’s Shadow’ bl.a. får lov til at styre General RAAM berygtet fra Gears of War 1. Jeg har fulgt Zeta Squad og Locust Elite-soldaterne i deres kamp om byen Ilima. Læs en anmeldelse af den nyeste Gears 3 DLC her!

 

Titel: Gears of War 3
Udgivelsesdato: 20/09/2011
Udvikler: Epic Games
Udgiver: Microsoft Studios
Platforme: Xbox 360
Genre: Shooter
Stil: TPS, Cover Based Shooter
Spillere: 1-4 (kampagne)1-2 lokalt (splitscreen i alle modes) 2-10 (online) 
Modes: Kampagne (normal og arcade) Beast mode Horde mode Versus mode
Online: Ja
Udvidelse: “RAAM’s Shadow”
Pris: 1200 MS Point
Indeholder: Udvidelse til kampagnen 6 nye multiplayer skins ‘Chocolate’ våben skin
Anmeldt til: Xbox 360
+ Utroligt meget nyt stof til kampagnen i en enkelt DLC.
+ Udvider ikke blot Gears 3, men hele GoW fortællingen.
+ RAAM og hans crew er beastly!
+ Åbner Gears universet op!
- Slår måske et for stort brød op historiemæssigt.
- Desværre strækker de nye tilføjelser ikke ind over Versus og co-op modes. De nye maulers og Elite Theron havde været en stærk tilføjelse til Beast mode.
- Kampagne-tilføjelsen føles en tand fattig uden hovedkampagnens collectables, cogtags og easter eggs.
Præsentation 18/20 | Ikke meget nyt, og ikke meget bonus lir, men en solid kampagne og nogle virkelig gode skins.
Valuta for pengene 16/20 | Mindst tre timers solide kampagne med replay value. Bestemt de ca. 100 kr. værd.
Gameplay 19/20 | Et virkelig stærkt Act med god variation.
Nytænkning 17/20 | Alle point går til de solide nyfortolkninger af klassikere så som Hammer of Dawn, kamp imod Tickers, Wretches, og de fire boss-karakterers arsenaler.
Forlængende effekt 14/20 | Character skins i Gears spillene kvikker spiloplevelsen op, og muligheden for co-op kampagne og Arcade mode er stærk, men nye maps havde oppet levetiden.
Officiel Hjemmeside
Epic Games
Slagmarks Amazon.co.uk webstore

En af de aller værste ting ved Gears of War 3 var, at det eftersigende afsluttede en af de bedste spilserier på Xbox 360 og måske i det hele taget. Til gengæld er der forløsning og oprejsning i vente, for Gears universet byder på læssevis af små og store fortællinger, som kun læsere af Karen Travis’ bøger og Ortega og Sharps tegneserier har haft mulighed for at få et indblik i. Med ‘RAAM’s Shadow’ har vi dog ikke alene mulighed for at vende tilbage til Gears 3 kampagnen, men vi har også mulighed for at spille en del af historien, som hverken er blevet dækket før, eller som foregår på samme tid med Gears 3. De trofaste Gnasher-svingere, Lancer-riddere og Longshot-rafinadoer vende tilbage til Sera og denne gang i form af den regelrytteriske Løjtnant Minh Young KIM fra Gears 1, den spirituelt ophøjede Tai Kaliso fra Gears 2, tidligere stranded Michael Barrick fra tegneserierne, en ung, civil Jace Stratton og den sympatiske bad ass Alicia Valera med den sødt klingende latinske accent, tilsammen kendt som Zeta Squad. Denne fortælling foregår lige før Gears 1 starter, og derfor er det før Lambent-krigen, og lige efter E-day, hvor Locust begyndte at dukke op til overfladen i hobevis. En tidlig konklusion lyder, at det fandme er fedt, at spille en del af det udvidede univers, men…. måske var det en dårlig idé at påbegynde en historie, som man ikke kan fortælle fyldestgørende.

 

 

Evakuering af Ilima City

Efter E-day tabte menneskene og COG (Coalition of Ordered Governments) byerne Tollen og Montevado, og med den øgede seismiske aktivitet i grunden under Ilima, besluttede man sig for at evakuere byen i frygt for endnu et Locust-angreb. Denne bekymring viser sig, at være begrundet, da E-holes (Emergence holes) begynder at dukke op over alt, og da Locust-dronning Myrrahs fremmeste general, RAAM og hans elite-soldater dukker op, og brutaliserer sig igennem byens gader, synes tabet af byen forlængst forvarslet.

 

Byens evakuering og det første opgør med general RAAM og hans styrker udgør historiens omdrejningspunkt, hvor man spiller som Zeta Squad. Historien og gameplayet tager et lidt langsomt tilløb med det sædvanlige grub-killing, og det er der en hel del af i første kapitel. Til gengæld er de fire karakterer et interessant hold med en god dynamik, som man desværre ikke har lang nok tid til at udforske dybt nok. Men man aner bestemt spændinger imellem den forhenværende Stranded, Barrick, og patrioten, Kim.

 

Barrick – “To think that we used to complain about gridlock…”

Tai – “People complain about many things they would wish for later.”

Barrick – “Brother, I think I’m gonna say that about you one day.

 

Man lægger dog ud med en af spillets umiddelbart mest overvældende kampe, der kulminerer i spillets første bud på en nytænkning af en af spilseriens klassikere, Hammer of Dawn. Her får man mulighed for at styre våbnets helvedesild via et kamera i fugleperspektiv. Det er en sjov, men kort fornøjelse, hvor man får mulighed for at indhylde sine fjender i dødbringende flammer, og skulle man spille co-op, så har ens makker eller makkere mulighed for at nyde synet, alt imens denne ene spiller flammeblæser modstanden til sodede stykker kul. Måske er det helt i orden, at Epic Games ikke tvinger spilleren til at operere denne mekanisme i længere tid af gangen, men om ikke andet, så er det et ok afbræk fra en overvældende begyndelse.

 

Derefter går missionen igennem de afspærrede og barrikerede gader, vel og mærke i et bybillede, der på dette tidspunkt er relativt uberørt, og udstråler metropolitansk autoritet og smuk klassisk arkitektur. Ca. en time efter, er sagen dog en ganske anden! Her dækker ‘forfald’ og ‘ødelæggelse’ bedre tilstanden.

 

RAAMbo and his First Bloodhounds!

I to af de fem kapitler, der udgør dette Akt, skifter fortællingen vinkel, og her spiller man enten single player som RAAM, eller co-op på op til fire spillere som RAAM, hans to Elite Maulers og en Elite Theron. Dette, skal det siges, er en ekstremt simplificeret spiloplevelse, MEN… slap af, hvor er det tilfredsstillende! RAAM er en tank, der besidder to våben: hans kontrollerbare Kryll-skjold og en modbydelige kniv, der har samme størrelse som et forvokset kortsværd. Hans angreb (og bevægelsesmanøvrer) kan opsummeres som følgende, 1) et fingerpeg of DOOM, der sender Kryll-skjoldet afsted imod den stakkel, der står for enden af pegefingeren og sakser vedkommende i stykker med sine klør, tænder, vinger eller hvad end de nu bruger. Dette kan i øvrigt peges videre rundt på undvigende fjender eller til nye modstandere, men har en recharge-tid, efter at det er brugt. 2) Kniven kan bruges som melee-angreb, hvor et enkelt hak sender fjenden til tælling. Derefter kan RAAM udføre et nådesløst execution-angreb, som er så bad ass, at jeg nægter at spoile det for jer. 3) Man kan charge med kniven på lig fod med Retro-lanceren, dog ikke over lange distancer. Dette er i øvrigt også RAAM’s eneste mulighed for at øge hastigheden på sine bevægelser. Han er med andre ord ude af stand til at løbe eller krybe i dækning.

 

 

Jeg har ikke haft mulighed for at teste RAAM’s drenge endnu, men har læst mig til lidt fakta. F.eks. så er de to Elite Maulers udstyret med skjolde, der ikke alene afviger skud, men rent faktisk reflekterer kuglerne tilbage imod fjenderne. Udover et opdateret, gennemført modbydeligt look, så er dette ganske cool. Den ene Mauler har en kæmpe hammer, men den bruges desværre ikke i kamp. Til gengæld har man som Elite Theron både Torque Bow, Gorgon Pistol, Ink Grenade og en helt ny Sawed-Off Shotgun med en bajonet på, der kan bruges til at charge-angribe med ligesom Retro Lanceren. Alt i alt, en rimelig fræk omgang super-Locust.

 

Det eneste, som irriterer og bebøvler hele omgangen til er at næsten ingen af alle disse goder er til rådighed på kryds af alle de modes, som gør Gears 3 til en helt speciel udgivelse i år, nemlig en hvor kampagne, co-op modes og multiplayer modes går hånd i hånd over hele feltet. Her får man godt nok fire gode COG-skins i form af Zeta Squad og to rimeligt gode Locust-skins, hvor RAAM-skinnet trækker det meste af læsset, men man kunne snildt have ønsket sig tilføjelser til Beast mode, muligheden for en ‘Retro Sawed-Off’, som den er blevet kaldt, RAAM’s kniv/sværd (som variation af Cleaveren), og en eller flere af disse fire Locust-bad asses i Horde mode’s boss runder. Det er ikke sikkert, at vi bliver gået forbi med sådanne ønsker på sigt, men p.t. må vi snøre denne ønskeliste fast til mønten på vej imod den dybe ønskebrønd, for disse ting lader sig ikke gøre til og med ‘RAAM’s Shadow’.

 

1200 MS Point velspenderet?

Min tid med ‘RAAM’s Shadow’ har varet siden ca. midt på dagen i går, og allerede har jeg gennemgået mindst to psykologiske faser med en stensikkert tredje i følge. Først var jeg i “Ekstatisk entusiasme” over downloaden og endnu mere over, at kunne sætte mig ned og rent faktisk spille den DLC, som jeg har ventet ivrigt på i hvad, der føles som meget længere tid, end der faktisk er gået fra annonceringen af. Det fem-kapitlers Act, som ‘RAAM’s Shadow’ byder på er virkelig godt med varierede kampe og fjender, og en virkelig god fortælling. Særligt i (så vidt jeg husker) kapitel 3, der foregår i en forladt skolebygning, benytter Epic Games chancen for at lege med den Pixies-lignende foreskrift om ‘Loud and Quiet’, altså glide abrupt imellem den utrygge stilhed og den hæsblæsende action, og det føles særdeles velkommen som afveksling til de lidt for velkendte Locust Drone kampe. F.eks. så spiller Wretches en central del i dette kapitel af fortællingen, og Epic Games leverer en nyskabende måde, hvorpå de gør Tickers til en gruvækkende oplevelse. Det fortæller meget om, hvor dygtig udvikleren er til at være opmærksom på de spilmekanismer, som spillet tilvejebringer, og hvordan de kan modificeres, leges med og gøres interessante på ny.

 

 

Desværre ramte fase nr. to mig senere, og det var “Skuffelsen”, der satte ind. Ikke fordi ‘RAAM’s Shadow’ er dårligt lavet, eller har store mangler, men fordi den minder mig, som spiller om hvor fedt det kunne have været, hvis dette var main content i et spil, der havde fået samme afpudsning som Gears 3 hovedspillet har fået. Det er nemt, at forestille sig, hvordan dele af Ilimas byscenarier kunne have været fede backdrops til multiplayer maps, og endnu vildere ville jeg have været med skolen som et map, hvor man bl.a. kunne give Tickers nyt liv i Horde mode. Det ærgrer også en, at der ikke er mulighed for at bruge Hammer of Dawn som det minigame, der finder sted to steder i spillet som en opgraderet del af basen i Horde mode. Det kunne være en glimrende unlockable. Disse, og alle de allerede nævnte ting, som fantasien nemt drømmer sig frem til, føles næsten som ting, der burde have været med, og vi har ikke engang været inde på, at historien åbner op for en fortælling om fire potentielt stærke karakterer, som på ingen måde får mulighed for at folde sig ud på disse 3-4 timers tid. Det er en ærgelig fornemmelse, at sidde med, når nu produktet i sig selv er så skide godt!

 

Jeg forudser dog en mulig fase tre, der faktisk næsten allerede er igang med at synke ind, der hedder “Velvillig accept”. Man kan ikke få alt hvad man ønsker sig, og man skal ikke være utaknemmelig over det man får, også selv hvis man ikke har købt Season Pass, hvor man sparer kassen på downloads, og derfor er nødt til at lægge hele ca. 100 dask, også kendt som 1200 MS Point for denne udvidelse. Det faktum, at Gears 3 tillader kampagner både på op til fire spillere i co-op og i Versus mode, og at DLC’en til og med har så varieret et gameplay giver den replay værdi som bare fanden. Et enkelt eller to multiplayer maps havde dog hævet dens værdi betydeligt, når det kommer til levetid. De seks multiplayer skins er stort set alle stærke, men det man betaler for er udvidelsen af historien, og det gør denne DLC på glimrende vis. Skal jeg sætte fingeren på en ting, som kunne være gjort bedre i forhold til kampagnen, så ville det være, at inkludere collectables, easter eggs eller andre ting, som giver spilleren mulighed for at udforske universet højere grad. Fraværet af sådanne gør desværre oplevelsen en tand fattigere, end hvad jeg personligt vurderer ville være fornuftigt, at have inkluderet. “What you see, is what you get”, synes i høj grad, at være tilfældet med ‘RAAM’s Shadow’.

 

Konklusion

Med alt dette små-brokkeri og fanboyish surmuleri og dagdrømmeri, så er den endelige karakter dog god. Er man Gears fan, så skylder man sig selv, at opleve denne kampagne. Er man ikke decideret fan, og måske slet ikke til multiplayer modesne, men til gengæld synes at spillet byder på en god omgang underholdning, så vil jeg også anbefale, at man i det mindste lige tjekker lommeuldet en ekstra gang. ‘RAAM’s Shadow’ er nemlig en god interaktiv, filmisk omgang til Shooter- og adrenalin-junkier. Skulle det ske, at man ikke er ligeså interesseret i Gears-universet, som multiplayeren, så er 1200 MS Point lidt af en dyr affære, hvis man bare vil udvide sit repertoire af multiplayer karakter-skins, men i modsætning til Battlefield- og Call of Duty-serien, så er kampagnen og spillets univers et integralt element i spiloplevelsen på kryds af modes, og multiplayer-communitiet synes også, at sætte stor pris på fortællingerne i spilserien, der har det med at være ekstremt veludførte. Skulle man eje og have nydt Gears 3, så er chancen for at man vil nyde denne DLC også ret så gevaldig, og derfor vil jeg med disse allerede nævnte kvalifikationer varmt anbefale denne udvidelse til spillet.

 

 

Der er i øvrigt god grund til at tro, at der kommer yderligere updates, der måske tager sig af nogle af de ønsker man kunne have til udvidelse af Horde og Beast modes. Derudover, så er der to store DLC-pakker tilbage i Season Pass’et, og kender vi Epic Games ret, så kan de ikke lade deres spil være i alt for lang tid, så der er måske grund til at tro, at der er mindst en ekstra kampagne-udvidelse på vej. Den kunne sagtens fortælle mere om Barrick og co., eller den kunne følge The Stranded, Skorge, Rojas brødrende, eller sågar tiden med Marcus Fenix og Carlos Santiago ved Aspho Fields, lige efter Dom havde joinet dem. Sidstnævnte er nok en ringe mulighed, da Epic Games allerede har udtalt, at man i kampagne-udvidelserne ikke vil følge Delta Squad, men der går også rygter på at People Can Fly (studiet der udviklede Bulletstorm og er ejet af Epic Games) kommer til at stå bag en prequel til Gears serien. Så måske ser vi mere til forhistorien om de velkendte Gears der. Men de spekulationer må vi side og koge på lidt endnu, da vi stadig har med rygter at gøre.

 

I øvrigt..

 

“Close that E-hole..”

 

fnis!