Det er ikke så ofte at vi nævner spil til iPhone og iPad, men når den ultimative tidsrøver i form af Football Manager 2012 finder vej til iOS så er vi klar. Udover det interface og spilforløb som man kender fra sidste år er der i denne udgave også tilføjet nogle nye spil-muligheder.

 

For har man ikke lige lyst, eller tid, til at investere et større antal timer i den almindelige karrieredel, har Sports Interactive i årets udgave også givet mulighed for at prøve fire “challenges” af kortere varighed. Det drejer sig om:

 

  1. Saviour Cometh hvor du simpelthen bare skal undgå at rykke ned efter at have overtaget holdet midt i sæsonen.
  2. Injury Crisis hvor truppen bliver smal efter skader til dine topspillere, her skal fyresedlen undgås.
  3. Unrest at Home hvor truppen er utilfreds med din ansættelse og du skal skabe succes for at undgå et mytteri og ja, selvfølgelig silkesnoren.
  4. The Invincibles hvor du skal gå gennem en sæson som ubesejret.

 

 

Football Manager 2012 kan hentes fra i dag 8/12 med iTunes for 79 kr. og herligheden fylder 371 MB. Så skulle du være klar til dit manager fix uanset hvor du, næsten, befinder dig.