Mange spillere venter spændt på den 15. November, hvor vi atter vil tage del i Ezio Auditore da Firenzes eventyr og søgen efter sandheden. Vi skal i Assassin’s Creed: Revelations følge Ezios forgænger Altaïr Ibn La-Ahads kryptiske spor, som vil føre os til 1500-tallets Istanbul, hvor vi vil kunne løbe, springe og klatre i de fire distrikter Konstantin, Bayazid, Imperial og Galata (samt Cappadocia under det Ottomanske Riges storhedstid). Som altid vil Ezio krydse klinger med Tempelridderne i sin søgen efter Altaïrs skjulte artefakt, og vores italienske lejemorder vil blive ført til sin mesters egen hjemby Masyaf; det store fort, hvorfra det første spil udsprang.

Advarsel: Denne del kan indeholde spoilers for Assassin’s Creed: Brotherhood.

 

 

Assassin’s Creed: Revelations vil være Ezios sidste kapitel, hvilket både bringer glæde og sorg med sig i den store fanbase. Vi vil desuden også have mulighed for at kontrollere mestermorderen Altaïr og får derved et gensyn med mesterens klinge. Men hvad med Desmond Miles?

 

I spillet vil i stadig følge Desmond Miles’ historie i den moderne verden, hvor vi følger hvor vi slap i Assassin’s Creed: Brotherhood. Har man spillet Brotherhood, så ved man at slutningen var både overraskende, sørgelig og særdeles forvirrende, men det vides nu at Desmond atter vil befinde sig i Animus’en, hvor han i en koma-lignende tilstand vil finde sig selv i ”the Black Room”. I dette Black Room vil Desmond være nødt til at finde sammenhængen mellem sig selv, Ezio og Altaïr, for at kunne genvinde sin bevidsthed. Alle disse ting vil ske parrallelt med Ezios søgen på Altaïrs artefakt, og vi vil imellem de forskellige memory sessions kunne forlade Ezios bevidsthed for at hjælpe Desmond.

 

Spoiler-advarslen er ovre.

 

 

Udover den fascinerende og smukke storyline har Ubisoft igen i år annonceret en multiplayer-feature i AC: Revelations. Den nye multiplayer vil ligne den foregående titel AC: Brotherhoods multiplayer, hvor de største forskelle er nye smukke kort, personaer, evner og game modes. Ubisoft kørte en Beta for Multiplayer-delen i september eksklusivt for PlayStation Plus og Uplay-brugere, og betaen blev senere åbnet for alle andre PSN-brugere. Betaen tilbød 9 personaer (The Sentinel, The Vanguard, The Guardian, The Vizier, The Thespian, The Deacon, The Bombardier, The Trickster og The Champion), tre kort (Knight’s Hospital, Antioch og Galata) samt fire game modes (Wanted, Manhunt, Deathmatch og Artifact Assault). Betaen var en stor success og havde mange daglige spillere, hvilket resulterede i at Ubisoft holdt den åben i en udvidet periode.

 

Det blev senere offentliggjort at den fulde Multiplayer ville introducere nye features såsom Friends Hub, hvor man kan følge sine venners spil, se deres yndlingsvåben, -abilities og –persona, samt udfordre dem til kampe og rekord-forsøg.

 

Derudover vil det også være muligt at modificere sine persona, så de passer til dine krav og ønsker. ”Vi så hvordan folk nød at ændre farver og tøj på deres karakterer i Assassin’s Creed: Brotherhood,” udtalte Ubisoft sig i en videoblog, ”så vi ønskede bringe spillerne denne feature og forbedre den!”

 

Og dét har de i sandhed gjort. Som spiller er det nu muligt at ændre farver, hår, bælter, kjortler, sko og sågar stemmer for sine karakterer. Man kan desuden ændre sit personas angrebsanimation og våben, så man kan lave en helt unik spilkarakter og på dén måde skabe sit eget varemærke.

 

Har man spillet multiplayer-delen i AC: Brotherhood, så husker mange nok de problemer der opstod når man i et desperat forsøg på at overleve, hamrede løs på B/O for at lamme (stun) sin forfølger. Mange gange var det ikke muligt og nogle gange lykkedes det på magisk vis – men stun er dog blevet forbedret på alle måder i AC: Revelations, hvor det nu til dels er lettere men bestemt også sværere at være et jaget mål. Det er nemlig muligt at lamme din modstander, men nogle gange kun i en sådan grad, at du alligevel myrdes. Dog vil din morder modtage færre point!  Det gælder altså om at være fiks på fingrene, men vær ikke for let til at slå fra dig, for du kan nu også lamme NPCs (Non Playable Characters), og dét kan være farligt hvis din fjende er tæt på.

 

 

Udover at udgive en Beta-version har Ubisoft også promoveret deres spil på andre måder. Ligesom sidste år, laver Ubisoft Montreal nogle video blogs, hvor vi genser Gabe Graziani (@UbiGabe) og møder AC-teamet, alt imens vi får informationer og sneak-peaks. Derudover er der selvfølgelig offentliggjort et utal af trailers både for storyline og multiplayer, samt der er blevet lavet en lang række special editions, deriblandt Animus Edition, Collector’s Edition, Special Edition og Signature Edition. Men der er mere – kortfilmen ”Embers” har ligeledes være en del af Ubisofts promovering; en film der forklarer Ezios eventyr i Konstantinopel og fortæller os om hans kone og børn.

 

På Facebook er vi heller ikke fri for Assassin’s Creed: Revelations, for her kunne man både finde sin egen Assassin blodlinje (discover your legacy) og søge efter artefakter i Assassin’s Creed: Path to Revelations. På mobiltelefonen kan man øve sine Multiplayer-evner i Assassin’s Creed: Rearmed, som er flere timers underholdning, hvis man nyder at myrde andre mennesker. I dette mobil-spil kan man desuden få en række abilites og bruge personaer fra både AC: Brotherhood og AC: Revelations, samt spille op til 4 mennesker per match!

 

 

Assassin’s Creed: Revelations
Udgivelsesdato: Udvikler: Dansk Udgiver:
15/11/11 & 29/11/11 Ubisoft Montreal Ubisoft
Genre: Stil: Platforme:
Stealth Historisk Action-Adventure Xbox 360, PS3, PC
Spillere: Modes: Online del:
1 Storyline & 8-persons online Multiplayer Ja
Hjemmeside: Assassin’s Creed.com