Mass Effect 3′s multiplayer bekræftet
Mass Effect har omsider fået sin multiplayer-del bekræftet af både BioWare selv og Casey Hudson, spillets executive producer. Hvad kan vi så forvente af et spil, som principielt er singleplayer? Søg ej længere: Svaret finder du her.
Det oprindelige Mass Effect tog verden med storm tilbage i 2007, og tydeligvis ville det blive en serie. Efterfølgeren udkom i januar 2010 og var en tydelig forbedring men også en markant forenkling af det oprindelige spils relativt komplekse gameplay, men der manglede imidlertid en funktion, som vi er blevet vant til i dag: Multiplayer. Denne del var ingen steder at finde i ME2′s omfattende univers, hverken i DLC eller på anden vis. Håbet om multiplayer steg dog til vejrs, da nyheden om 3′eren ramte spillerne, og efter lang tids venten og løse rygter fra nær og fjern er det langt om længe blevet bekræftet: Mass Effect 3 får altså multiplayer.
BioWares officielle konto på Twitter lød således i går: “There will be a multiplayer component for #ME3. Full details soon, so wait until then before making your decision. We think you’ll like it!” og Casey Hudson, executive producer for Mass Effect, kunne tilføje via sin egen profil: “Yes, co-op MP missions for #ME3: they’re real, and they’re spectacular. Rest assured it’s nothing of what you’ve feared. More soon…” Mass Effects multiplayer består i en co-op mission, under betegnelsen “Galaxy at War”, hvor man kan tage op til fire venner med sig på eventyr. Dette er ikke det samme som hovedspillet, men det skal derimod ses som en komponent for sig selv. Det har imidlertid evnen til at direkte påvirke ens singleplayer campaign, og via Galaxy at War kan man påvirke en ny enhed i singleplayer kaldet Galactic Readiness, som Commander Shepard kan ændre på med sine evner til blandt andet at mønstre mandskab. Spillere, som foretrækker en solo tour de force igennem galaksen, vil ikke mangle noget i forhold til spillets historie, forsikrer BioWares officielle forum: “Success in multi-player will have a direct impact on the outcome of the single player campaign, giving players an alternative method of achieving ultimate victory against the greatest threat mankind – and the entire galaxy – has ever faced.” og “It is important to note that the system is entirely optional and just another way players can have control over your game experience – it is still possible to achieve the optimal, complete ending of the game in Mass Effect 3 through single-player alone.”
Galactic Readiness er Shepards garanti for, at galaksen kan modstå samt slå the Reapers tilbage og dermed frelse jorden og universet fra undergang – igen. Der skulle dog være mange måder at få galaksen gjort klar på, så spillerne, der helst vil køre missionen alene, behøver altså ikke at frygte for noget. Ydermere skulle save games fra de to tidligere spil ikke påvirke ens multiplayer, og det tyder indtil videre ikke på, at man kan tage sin personligt skabte karakter med på co-op missioner. Det tegner snarere til, at man får chancen for at skabe en ny karakter. Lidt i stil med Fable II’s online multiplayer, som mildest talt var en beskeden oplevelse. Vi følger sagen tæt her på siden så tjek ind for at få dit nyhedsbehov stillet!
| Mass Effect 3 | |||
![]() |
Udgivelsesdato: | Udvikler: | Dansk Udgiver: |
| 08/03/2012 | BioWare | Electronic Arts | |
| Genre: | Stil: | Platforme: | |
| RPG | Shooter Adventure | Xbox 360, PS3, PC | |
| Hjemmeside: | http://masseffect.bioware.com/ | ||
| Forhandlere: | Slagmarks Amazon.co.uk webstore | ||
| Print article | This entry was posted by Jacob Høegh on 12. oktober 2011 at 00:28, and is filed under RPG, Updates. Follow any responses to this post through RSS 2.0. Både kommentare og pings er på nuværende tidspunkt lukket. |
Ingen kommentarer endnu
Kommentarer er lukket.











