Max Payne vender tilbage
Oprindeligt skulle spillet lande på butikshylderne i 2009 men blev udskudt til det efterfølgende år. 2010 gik sin lange gang men endnu ingen Max Payne. Sam Houser, Rockstar Games-grundlægger, har nu offentliggjort, at spillet omsider får release til marts 2012.
Det oprindelige Max Payne fik sin debut tilbage i 2001 og blev hyldet af både anmeldere og gamere. Remedy Games, senest kendt for Alan Wake, stod for udviklingen, og Rockstar Games stod for selve udgivelsen af spillet. Max Payne blev et kæmpe hit, og det tog ikke studierne længe om at indse, at Max Payne skulle blive en serie. To år efter blev Max Payne 2: The Fall of Max Payne udgivet, og som sin forgænger blev Max Payne 2 ligeledes et hit. Spillenes succesfulde kombination af filmiske virkemidler, narrative fortællestruktur, Film-Noir-inspirationer og ikke mindst brugen af Bullet-Time sikrede Max Paynes rolle som en af spilverdenens mest ikoniske protagonister. Spørgsmålet var bare: Hvornår ville man se en 3′er?
Sam Houser har netop offentliggjort releaseperioden på næste spil i rækken: Marts 2012 – Max Payne vender omsider tilbage efter snart et årti i dvale. Udviklingen af spillet er faldet i hænderne på Rockstar Games’ studie i Vancouver, og studiet er efter sigende i færd med at tilføje nye elementer, herunder blandt andet multiplayer samt ny setting. Hvorfor Remedy Games må sidde på bænken i denne omgang er imidlertid ukendt, og hvilken effekt dette vil få på spillet står endnu hen i det uvisse, men Rockstar Games er ikke blevet kendte for at skuffe sine fans. Det bliver interessant at få det endelige produkt at se, og måske man burde støve sin gamle Playstation 2 af og give de gamle spil et kig.
Max Payne 3 får release til marts 2012.
| Print article | This entry was posted by Jacob Høegh on 9. september 2011 at 10:14, and is filed under Action Adventure, PC, PS3, Shoot'em Up, Updates, XBOX 360. Follow any responses to this post through RSS 2.0. Både kommentare og pings er på nuværende tidspunkt lukket. |
Kommentarer er lukket.


